Rideklub markerer 50 års jubilæum
Frederikshavn Rideklub fyldte 50 år i dag 17. august, og fejrer det igen på lørdag med en stor fest
Opdateret 20. maj 2022 kl. 08:43
FREDERIKSHAVN: Formanden for Frederikshavn Rideklub Janne Jensen var sammen med 150 andre til reception og opvisning på selve dagen for rideklubbens 50 års jubilæum 17. august.
Men når man som formand er frivillig og det samme gælder alle andre i klubben, så giver det god mening, at holde en stor fest en anden dag og derved være veloplagt til begge jubilæumsarrangementer.
Derfor har rideklubben inviteret til jubilæumsfest igen på lørdag 23. august.
For det at man kan trække på frivillig arbejdskraft er afgørende i Frederikshavn Rideklub.
- Når vi for eksempel for 5. år i træk skal have DM i ponydressur 5.-7. september, så har vi 100 hjælpere på, og en del af dem har slet ikke deres daglige gang i klubben længere.
Formanden har i det hele taget grund til at glæde sig i dette jubilæumsår, hvor faciliteterne er tiptop.
En flot ny ridebane blev således taget i brug tidligere på året. Den er egentlig tænkt som en springbane, men bliver også brugt til dressur. Det kunne man også se, da der var opvisning i forbindelse med jubilæumsmarkeringen søndag.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.