Rideklub vært for stort stævne
Massevis af ryttere og massevis af tilskuere ventes at invadere Finstrupgård ved Dall Villaby i weekenden
DALL VILLABY: Det handler om at finde Jyllands bedste ekvipager i ridebanespringning denne weekend.
Sportsrideklubben Aalborg er vært for de op mod 300 ryttere, der denne weekend dyster fra morgen til aften på Finstrupgård.
De jyske mesterskaber - som i øvrigt er åbne, og derfor også har deltagelse af ryttere fra øerne - er gennem en længere årrække blevet huset af Sportsrideklubben Aalborg.
Traditionelt er der masser af opbakning til stævnet fra tilskuere - og tusindvis ventes således i weekendens løb at tage plads på tribunerne i opvisningshallen på Finstrupgård.
- Det er spring i denne weekend, og om 14 dage går det løs igen, hvor der er jyske mesterskaber i dressur, fortæller Carsten Aagaard, der er kasserer i den arrangerende klub.
- Det kan lade sig gøre, fordi der er en masse frivillige, som gør et stort arbejde for at få det op at stå. Vores hjælpere går igen fra år til år, og det gør også, at de efterhånden har en stor viden i forhold til at afvikle sådan nogle arrangementer, siger Carsten Aagard.
Hvis man ønsker at overvære weekendens jyske mesterskaber, så er der aktivitet i opvisningshallen lørdag mellem klokken 8 og 19 samt søndag mellem klokken 8.30 og 14.30.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.