Rideklubben Hadsund sprang ind i 2017
Opdateret kl. 13:15
Rytterne fra Rideklubben Hadsund har fejret nytåret med traditionen: "Spring ind i det nye år", hvor alle - der har lyst - møder op i ridehallen og sprang ind i det ny år - vel og mærke på heste.
- Det er en rigtig hyggelig tradition, der har udviklet sig over de seneste år, oplyser Maria Bisgaard.
- Til at starte med var det bare et par stykker, der mødtes og sprang sammen en times tid, men nu er det blevet så populært, at vi har måttet strukturere det lidt, og dele rytterne op i hold med en 4-5 stykker på hver - fortæller klubbens formand Jens Kristian Eskildsen.
Efter at alle har sprunget, mødes man i den varme rytterstue til kaffe, saftevand og kage. Her uddelte formanden klubbens 5 vandrepokaler til de ryttere, der havde hentet flest placeringer hjem i det foregående år.
De 4 af pokalerne uddeles til de ryttere, der starter til stævner i klubbens navn rundt i landet på egne heste. Den 5. pokal er "Bonitapokalen" - en mindepokal for elevponyen Bonita.
Den gives til en rytter, der rider holdundervisning i klubben og opnår flest samlede point i klassen LD2 til elevstævner på en af klubbens elevponyer. Pokalen kan kun vindes en gang.
Dette års vinder af vandrepokalerne blev:
Bonitapokalen: Freja Thygesen.
Spring - pony: Emma Aakjær Mousten.
Spring - hest: Katrine Bentzen.
Dressur - pony: Claudia Kjær.
Dressur - hest: Sofie Østergaard Jensen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.