Frederikshavn

Rim om sommerfugle med sjove navne

Det er for børn... på biblioteket

Foredrag og udstilling om bogen ”Spørg sommerfuglen” på Frederikshavn Bibliotek.

Foredrag og udstilling om bogen ”Spørg sommerfuglen” på Frederikshavn Bibliotek.

FREDERIKSHAVN:Er en admiral fuld af pral?

Kommer det hvide c til te klokken tre?

Bliver en sørgekåbe glad af et blomsterbrusebad?

”Spørg sommerfuglen” er en anderledes billedbog for de 4 - 7-årige om danske sommerfugle og deres sære navne. Bogen er skrevet på gakkede rim og består af 24 spørgsmål til 24 sommerfugle.

Mød forfatter Karen Filskov på Frederikshavn Bibliotek torsdag den 21. august kl. 10, hvor hun læser rim fra billedbogen ”Spørg sommerfuglen”.

Hjælp med at svare på bogens gakkede spørgsmål og få mere at vide om sommer-fuglene med de sære navne. Til slut er der sjov med rim, når forfatteren læser op fra sit RIMometer.

Foredraget den 21. august er for børn fra 3 - 7 år, og du kan købe eller bestille billetter på Frederikshavn Bibliotek.

Indtil lørdag den 6. september kan du også se børneudstillingen med samme titel og emne på Frederikshavn Bibliotek. Her kan du nyde de dejlige billeder og rim fra børnebogen, men prøv også RIMometeret, hvor du kan lave dine helt egne rim. Vi har også male-klippe-ark, så du kan være rigtig kreativ.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst