Risengrød kan give mavekneb
Men nogle mennesker kan ikke tåle den traditionelle risengrød. De er dét, man kalder laktose-intolerante. En traditionel opskrift til risengrød indeholder nemlig masser af mælk. Og laktose er et mælkesukker, der kun findes i mælk. Man bliver laktose-intolerant, fordi kroppen ikke kan nedbryde laktosen.
Inde i fordøjelsessystemet på mennesker findes et enzym ved navn laktase, der nedbryder laktosen i mælken. Men nogle mennesker har ganske enkelt ikke enzymet i tilstrækkelige mængder. Dét betyder, at de ikke kan nedbryde laktosen fra mælk, og så er man laktose-intolerant.
Og specielt er der en verdensdel, hvor laktoseintolerans er meget udbredt:
- Det er kendt at langt de fleste mennesker i Asien ikke kan tåle at drikke mælk. Det er fordi de mangler enzymet laktase i fordøjelsessystemet, forklarer Mikako Sasa, der er forsker i Novozymes og ekspert i enzymer.
Faktisk er det sådan, at cirka 70 procent af verdens befolkning ikke kan tåle at drikke mælk i en eller anden grad.
Man kan let finde en løsning, hvor man bruger enzymet laktase til at lave laktose-fri mejeriprodukter. Det betyder, at der findes andre muligheder for at nyde risengrøden. Hvis man søger på internettet, så findes der mange opskrifter på, hvordan man kan lave risengrød, der også kan nydes af laktose-intolerante personer.
Enzymer er proteiner, og de findes over alt i naturen - og også i kroppen, hvor de fx hjælper med at fordøje maden.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.