Risengrødsfest i hallen

350 til Risengrødsfest i Onsild Hallen med underholdning af elever og lærere.

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

ONSILD:For første gang blev den store Risengrødfest i Onsild holdt i hallen.

Mariagerfjord Idrætsskole, skolekredsen og Onsild Borgerforening inviterede alle byens borgere. Omkring 350 forældre, bedsteforældre og naboer var troppet op for at støtte det fine arrangement.

Hallen sprudlede af liv med børn og voksne i alle aldre, der var en god stemning og snakken gik lystigt.

Underholdningen stod 0. - 6. klasse for. De havde hele ugen øvet sig på julekalendersange, som de skulle vise for gæsterne. Klapsalverne fra publikum ville næsten ingen ende tage, så det var en stor succes. Julemanden kom forbi med godteposer til alle børn.

Personalet på idrætsskolen havde forberedt en lille overraskelse. De troppede op i julekostumer med Lille Per og Bodil og lavede en lille dans til sangen, Til julebal i Nisseland. Til sidst blev der danset og sunget om det store juletræ med Louise Bonne Krogh ved klaveret.

7. - 9. klasse stod for salg af kaffe og kage til rimelige penge. Overskuddet fra salget går til deres studietur til foråret.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.