Risgård: Det betyder rigtig meget
AaB kom for alvor i gang, da Viborg blev nedsablet i den forlængede spilletid
Opdateret kl. 00:23
FODBOLD: Det lignede længe fortsættelsen på en AaB-nedtur, der efterhånden havde varet det meste af kalenderåret 2017.
Men 30 gyldne minutter satte gang i AaB, der endte med at nedsablede 1. divisionsholdet Viborg og gav en sejr på hele 5-1 i DBU Pokalen - efter forlænget spilletid.
- Vi starter kampen skidt, men vi sidder jo på Viborg i 80 minutter af den ordinære tid og resten af kampen, siger Kasper Risgård.
- Det er meget længe siden, vi har vundet. Det er meget længe siden, at vi har skabt så mange chancer, og det er meget længde siden, at vi har scoret så mange mål, så vi kan selvfølgelig tage en helt masse med herfra. Især på selvtillidskontoen, siger Kasper Risgård.
AaB brændte chance på chance i den ordinære kamp - symptomatisk for AaB, at Jkub Sylvestr brændte straffespark, men Yann Rolim bankede et frispark ind i overtiden og sendte kampen ud i forlænget spilletid, hvor AaB gik målamok.
- Det er en utroligt dejlig følelse at stå med lige nu, siger Kasper Risgård, der igen kunne høre fansene synge om, at han scorer, når han vil.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.