Sport

Risgård: Fik lagt pres på konkurrenter

Kun en plads i Superligaens top-fire er interessant for AaB-veteranen

Foto: Torben Hansen
Foto: Torben Hansen

VIBORG: AaB holdt nullet for tredje kamp i træk, da de vandt 2-0 ude over Viborg FF i Alka Superligaen. Så selv om præstationen søndag ikke var i top, var smilet alligevel stort hos Kasper Risgård.

- Vi fik tre point og fik lagt pres på nogle af de andre hold. Det var en på alle måder vigtig sejr. Så skidt med, at spillet ikke var fantastisk, siger veteranen.

Han mener, at det var afgørende for kampen, at AaB kom foran 1-0.

- Det var sindssygt vigtigt. Vi har prøvet at være bagude hernede, og så er det altså svært. Vi så for nylig, at FCK kom bagud mod dem og havde svært ved at dirke dem op, siger han.

Kasper Risgård noterer sig med tilfredshed, at AaB er på tredjepladsen i Alka Superligaen - med fem runder tilbage.

- Klubbens målsætning er top-6, men det er da klart, at når vi var toer vinterpausen og ligger godt til i toppen nu, så vil det da være skuffende, hvis ikke vi får som minimum får den fjerdeplads og kommer ud i Europa, fastslår han.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden