Sport

Risgård: Jeg har ondt

Tilbagevendende skade frustrerer AaB-profil, der er tvivlsom til udekampen i Viborg

Kasper Risgård har problemer med lysken. Arkivfoto: Claus Søndberg
Kasper Risgård har problemer med lysken. Arkivfoto: Claus Søndberg

Opdateret kl. 15:51

AALBORG: Kasper Risgård var med, da AaB-truppen torsdag formiddag tog hul på det afsluttende træningspas inden fredagens udekamp i Viborg.

Til sidst måtte den offensive midtbanespiller dog forlade træningen med smerter i den lyske, som har givet AaB-profilen store problemer i denne sæson.

- Jeg er så træt af at snakke om det, lyder det med et dybt suk fra Kasper Risgård, der alligevel finder luft til at uddybe situationen.

- I går trænede jeg med vores fysioterapeut, og det gik fint, men i dag er det markant anderledes, og jeg har ondt, siger Kasper Risgård.

Den endelige beslutning om Kasper Risgårds eventuelle deltagelse i superligakampen bliver således først truffet fredag.

- Det går hele tiden op og ned. Det er faktisk det, som frustrerer mig allermest. Den ene dag har jeg det godt, og den næste dag er det rent ud sagt noget lort, konstaterer Kasper Risgård.

Cheftræner Lars Søndergaard havde alle mand i aktion på træningsanlægget. Henrik Dalsgaard og Jakob Ahlmann gennemførte træningen, selvom de døjer med småskavanker.

- Reaktionen fra Kasper Risgård var ikke ret positiv, men vi afventer situationen. Det samme gælder for Dalsgaard og Ahlmann, forklarer Lars Søndergaard.

Den tvivlsomme AaB-trio er med i den trup, som cheftræneren har udtaget.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden