Rock og spas på friskole
Musical og elevoptræden tog kegler
MOSBJERG: Vendsyssel Friskole har afholdt skolefest, og et af aftenens højdepunkter var opførelsen af musicalen Joanna – en musical over Gasolins sange.
Det gik selvfølgelig godt, og eleverne fik med stort engagement og glæde bragt Gasolins sange og en sød kærlighedshistorie ud over scenekanten.
Efter opførelsen af musicalen stod den på skolefest med alt, hvad der dertil hører. Efter fællesspisning blev der åbnet for forskellige boder, som eleverne selv havde været med til at lave. Man kunne prøve lykken i 0.-1. klasses fiskedam, tjekke sin kasteevne og præcision i 2. klasses dåsekast, og hvis man turde, kunne man gå i den meget uhyggelige spøgelseskælder, som 3.-4. klasse stod for. Hvis man mere var til discorytmer, et par dansetrin og kolde drinks kunne man gå på diskotek. 5. klasse stod for de kolde drinks, mens John Philip fra 8. klasse sørgede for de dansevenlige rytmer.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.