Røde svampemænd

Opfordring til at finde de røde svampemænd i byen

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

BRØNDERSLEV:Små julerøde svampemænd gemmer sig lige nu i Brønderslevs midtby. Find dem, tag et billede af dem og tag dem med hjem til pynt i vindueskarmen.

Sådan lyder opfordringen fra keramiker Lena Brammer, Brammerdesign, der har taget initiativ til lidt sjov og spas i julemåneden.

Hele december udfordrer hun både børn og voksne med gemmelegen.

- Svampemændene har det bedst der, hvor der er lidt hyggeligt og lidt småt - vi skal ud og lede efter dem, smiler Lena Brammer.

Lena Brammers svampemænd er iklædt i øjnefaldene røde hatte og skulle på den måde være lette at spotte i bybilledet. Og så er hver svamp i øvrigt nummeret, så Lena kan følge, hvilke svampe der bliver fundet.

- Det er ligegyldigt, hvor længe de kommer til at gemme sig. Bare der er nogen der tager dem - og så må folk da gerne undre sig lidt, når de finder en af dem, smiler Lena Brammer.

Hun opfordrer finderne til at tage et billede af svampemanden - helst et billede, hvor de selv er med. Billedet sendes til lenabrammernielsen@gmail.com.

- Og så lægger jeg det på min hjemmeside.

Lena Brammer vil godt røbe, at svampemændene skal findes i midtbyen.

- De gemmer sig i nærheden af de butikker, hvor vi julegaver. Vi skal ud og lede. De har det jo bedst, hvor der er småt og hyggeligt.

Lena Brammer har planer om at udvikle ideen næste år til gps-tracking.

- Så får vi nok en del fædre med ud for at lede, smiler hun.

Lena Brammer understreger, at svampemændene er godt selskab for både voksne, børn og barnelig sjæle.

- Og dem er vi heldigvis mange af i Brønderslev.

Hjemme i sit værksted på Sveavej har hun svampefolk med forskellige farvede hatte - og hun har sågar hele familier boende på hylderne. Det er dog udelukkende voksne, juleklædte svampemænd med røde hatte, der gemmer sig i midtbyen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.