Idrætsbegivenheder

Rødspætte Cup med stort overskud

En stolt og rørt formand for Rødspætte Cup i Frederikshavn kan glæde sig over at turneringen er en succes

Formanden for Rødspætte Cup i Frederikshavn, Per Larsen, forventer, at overskuddet bliver på omkring 700.000 kroner. Foto: Andreas Falck
Formanden for Rødspætte Cup i Frederikshavn, Per Larsen, forventer, at overskuddet bliver på omkring 700.000 kroner. Foto: Andreas Falck Foto: Andreas Falck

Opdateret kl. 12:14

FREDERIKSHAVN: Formanden for Rødspætte Cup i Frederikshavn, Per Larsen, kan formentlig glæde sig over et overskud på over 700.000 kroner, når regnskabet er gjort op om nogle måneder.

Dét tal giver selvfølgelig grund til stor glæde.

Per Larsen anfører dog samtidig, at hvis man tager det antal timer, som det 600-700 store og frivillige hjælperkorps lægger i turneringen, skal overskuddet også helst være markant, hvis arbejdet skal give mening.

De frivillige skal fremhæves

- Derfor er det vigtigt at fremhæve de frivillige. For eksempel er det første gang, vi oplever, at der ikke er huller i vagtplanen, inden cuppen begynder. Det er jeg både stolt og rørt over, siger Per Larsen.

Når der ingen huller var i vagtplanen, skyldes det, at Rødspætte Cup gennem årene er blevet bedre til at organisere turneringen og til at få meldt fakta til hjælperne ud i ordentlig tid.

- Samtidig er det blevet sjovt at være en del af Rødspætte Cup. Og en vagtplan, der er fyldt ud, giver altså ro i maven på arrangørerne, siger Per Larsen.

I år havde omtrent dobbelt så mange butikker i Frederikshavn valgt at holde åbent i påskedagene, men Per Larsen har ikke overblik over, hvorvidt der har været en god handel i Frederikshavn.

Ekstra åbningstider

- Jeg ved endnu ikke, hvordan det har flasket sig med de ekstra åbningstider. Men vi kunne se mange af vores deltagere, som kom med poser fra byens butikker, så jeg håber på, at det har været en succes, siger Per Larsen.

Overskuddet fra Rødspætte Cup går til ungdomsarbejdet i FfI Håndbold.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden