Røverier

Røveri mod Kiwi i Hjørring

”Høflig” røver truede ekspedient til at udlevere kassebeholdningen

Overvågningsbilleder fra Kiwis kameraer viser tydeligt den 20-30-årige mand i færd med at tømme kassen.
Overvågningsbilleder fra Kiwis kameraer viser tydeligt den 20-30-årige mand i færd med at tømme kassen.

Opdateret kl. 19:52

HJØRRING: Nordjyllands Politi efterlyser vidner, som kan hjælpe med opklaringen af et røveri, der skete lørdag aften i Hjørring.

Røveren kom omkring klokken 20.15 ind i Kiwi i Hjørring, hvor han pænt ventede bag en kunde til det blev hans ”tur”.
Herefter beklagede han overfor ekspedienten røveriet.
- Han sagde noget i retning af ”Jeg er ked af det, men jeg er nødt til det”, og så viste han noget frem, der kunne minde om en kniv. Vi er i tvivl om han overhovedet har en kniv, fortæller politikommissær Peter Skovbak Pedersen fra Nordjyllands Politi i Hjørring.

Flugtcykel formentlig fundet

Herefter fik røveren udleveret et mindre kontantbeløb, som han ikke var tilfreds med. Han rakte derefter selv ned i kassen efter nogle mønter og stak til sidst af med det beskedne udbytte.

Han forsvandt på sølvfarvet mountainbike. Politiet har formentlig fundet cyklen i Store Kirkestræde i Hjørring, hvor man har fundet en sølvfarvet cykel af mærket ”Trek”.

Kraftig røver

Politi efterlyser vidner som kan have set røveren, som er en kraftig mand på 20-30 år og 175-180 centimeter. Han bar under røveriet slidte cowboybukser med hul på højre knæ, en hvid hættetrøje med et stort med et mønster af dollarsedler. Den var med lynlås og to lommer foran og hætten var trukket op over hovedet, hvor han også bar en sort kasket med et metalmærke på venstre side af skyggen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden