Røverier

Røveri mod tankstation i Hadsund

Truede ekspedienten med et jagtgevær

Tankrøveri i Hadsund. Arkivfoto: Torben Hansen
Tankrøveri i Hadsund. Arkivfoto: Torben Hansen Foto: Torben Hansen

HADSUND: Fredag aften begik en yngre mand væbnet røveri mod Shell på Himmerlandsgade i Hadsund.

Røveriet skete klokken 22.45, hvor en mand i alderen 20-30 år gik ind på tankstationen, hvor han truede den 20-årige mandlige ekspedient til at udlevere de penge, der lå i kassen.

- Jeg vil have penge, var de ord røveren sagde til ekspedienten, samtidig med at han truede ham - formentlig med et oversavet jagtgevær. Pengene kom røveren ned i en sort sportstaske.

Ledte med hunde

Efter røveriet forsvandt røveren til fods. Nordjyllands Politi har siden røveriet ledt efter røveren i området med hundepatruljer, men det er endnu ikke lykkedes at finde ham, fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi Bent Højgaard. Der er overvågningsbilleder fra Shell-tanken, som politiet nu skal have set igennem.

Røveren beskrives som 20-30 år, lys i huden og spinkel af bygning. Ved røveriet havde han en sort hættetrøje på med hætten trukket op. Ansigtet var næsten dækket med et sort og hvidt tørklæde. Han havde lyseblå cowboybukser og hvide sportssko på samt en sort rygsæk på ryggen. På hænderne bar han lyseblå latexhandsker. Har du oplysninger i sagen, vil Nordjyllands Politi gerne høre fra dig på telefonnummer 114.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden