Rolf Toft bliver på Island
Skifter til Vikingur
REYKJAVIK: Den tidligere AaB-angriber Rolf Toft havde stor succes i dette efterår, hvor han spillede for Stjarnan i den bedste islandske række, hvor han var med til at levere et af landets bedste europæiske resultater i mange år, da holdet kvalificerede sig til fjerde kvalifikationsrunde til Europa League, hvor man dog tabte stort til Inter.
Samtidig blev klubben på dramatisk vis islandsk mester med en scoring i overtiden i allersidste spillerunde.
Men trods stor personlig succes, så fortsætter Rolf Toft ikke hos Stjarnan. Efter mislykkede prøvetræninger hos norske Start og svenske Halmstad har han i stedet skrevet kontrakt med islandske Vikingur fra hovedstaden Reykjavik. Det oplyser han til bold.dk.
- Vi har skrevet for to sæsoner. Når de nu tilbød det, så jeg ingen grund til kun at lave et år. Så må vi se, om det bliver til de to år eller om der sker noget andet undervejs. Det ved man aldrig, siger Toft til bold.dk.
Vikingur blev i den seneste sæson nummer fire i den islandske Pepsideild.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.