Ronni Møller-Matchvinder

Den tidligere Ringkøbing-spiller blev dobbelt målscorer og matchvinder, da TFC tilbageerobrede fjerdepladsen

Ronni Møller-Iversen var flyvende, da TFC onsdag aften hentede den første udebanesejr siden april på 2-1 over Kolding IF. Foto: Diana Holm <i>Foto: Diana Holm</i>

Ronni Møller-Iversen var flyvende, da TFC onsdag aften hentede den første udebanesejr siden april på 2-1 over Kolding IF. Foto: Diana Holm Foto: Diana Holm

KOLDING:Ronni Møller-Iversen blev til Ronni Møller-Matchvinder med sine to første scoringer i den blåhvide trøje, da Thisted FC på det solbeskinnede græstæppe i Sønderjylland vandt kampen om fjerdepladsen med 2-1 over Kolding IF.

Divisionens topscorer og Thisted FC’s skarpeste skytte Mikkel Agger var med i start-11’eren for første gang i tre kampe, men for én gangs skyld var spotlyset rettet mod den ene af hans angrebskollegaer. Efter bare seks minutters spil fik den unge angriber Ronni Møller Iversen serveret bolden fra Søren Nielsen. Med kuglen tog den tidligere Ringkøbing-spiller et hurtigt træk ind i banen og bankede bolden knaldhårdt i netmaskerne via tunnellen mellem Kolding-målmand Martin Kjeldes ben.

Kolding IF har kørt på en bølge af selvtillid i foråret og havde før mødet med TFC fået 10 point i tre kampe med blandt andet en sejr over topholdet Næstved, og det kunne ses på hjemmebanen i første halvleg, hvor de blåhvide ikke fik meget foræret. Tværtimod havde sønderjyderne flere store chancer, hvor målmand Thorsten Marx én af gangene stod for en fantomredning på målstregen.

13 minutter inde i anden halvleg bragte Morten Nielsen balance i regnskabet, men bare fem minutter senere dukkede Ronni Møller-Iversen op og blev dagens helt i Thisted-lejren, da han scorede til kampens slutresultat 2-1.

- Der er selvfølgelig stor tilfredshed med resultatet. De havde bolden meget undervejs, men vi lukkede dem ned, så de kun kunne spille de steder, hvor vi ville have dem til at spille, fortæller en meget tilfreds cheftræner, Christian Flindt-Bjerg. Sejren betyder, at Thisted FC overtager Koldings fjerdeplads.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden