Arbejdspladser

Ros fra erhvervsliv: Hjørring Kommune skaffer arbejdskraft

Hjørring Kommune tager et gevaldigt spring på erhvervsbarometer

Jobcenter Hjørrings indsats for at skaffe kvalificerede medarbejdere får ros af det lokale erhvervsliv. Arkivfoto: Bente Poder
Jobcenter Hjørrings indsats for at skaffe kvalificerede medarbejdere får ros af det lokale erhvervsliv. Arkivfoto: Bente Poder

Opdateret 05. september 2018 kl. 14:57

HJØRRING: Efter fem år i den nederste halvdel, tager Hjørring Kommune et gevaldigt fremad i DI’s årlige undersøgelse af det lokale erhvervsklima. Kommunen går 25 pladser frem på listen og er dermed den tredjebedste kommune i Nordjylland og den bedst placerede kommune i Vendsyssel. Det er især en bedre evne til at skaffe kvalificeret arbejdskraft, der slår igennem.

. Vi så allerede tendensen sidste år, hvor kommunen oplevede en pæn fremgang og den er fortsat i år. Det vidner om en kommune, der vil erhvervslivet, siger formand Richard Fynbo, DI Vendsyssel.

Et af de områder, der vurderes positivt i år, er jobcentrets indsats for at opfylde virksomhedernes behov for kvalificerede medarbejdere. Her er kommunen gået 49 pladser frem i årets undersøgelse. Generelt ligger kommunerne i Vendsyssel godt placeret her. Frederikshavn Kommune er placeret som nr. 8 og Brønderslev Kommune er nr. 21.

- Kommunerne i Vendsyssel har i de senere år intensiveret samarbejdet mellem jobcentrene. Hvert år laver kommunerne et fælles jobbarometer, som giver et billede af, hvor der mangler medarbejdere. Det er et godt udgangspunkt for jobcentrene og det viser, at kommunerne forsøger at dække virksomhedernes behov, siger formand Richard Fynbo

Frederikshavn Kommune, der var årets nordjyske højdespringer sidste år, går en smule tilbage i år, men holder sig netop i top 30.

Brønderslev Kommune går 18 pladser tilbage og er i år placeret som nr. 45 i undersøgelsen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden