Ros til tillidsfolk i Danish Crown

Der har ikke været investeret i produktion af slagtesvin i seks-syv år

Finanstilsynet har også et ansvar for den manglende produktion af slagtesvin, mener Danish Crown.Arkivfoto: Kim Dahl Hansen <i>Pressefotograf Kim Dahl Hansen</i>

Finanstilsynet har også et ansvar for den manglende produktion af slagtesvin, mener Danish Crown.Arkivfoto: Kim Dahl Hansen Pressefotograf Kim Dahl Hansen

NORDJYLLAND:- En meget modig, fremsynet og samfundsøkonomisk ansvarlig beslutning.

Sådan betegner Danish Crowns koncernchef, Kjeld Johannesen, udspillet fra slagteriselskabet tillidsmandsgruppe.

600 millioner kroner fra medarbejderne, tilvejebragt gennem træk i løn, pension eller begge dele, skal medvirke til at sikre, at de eksisterende slagterier også er der om fire år.

- Et utroligt konstruktivt udspil, erklærer det nordjyske bestyrelsesmedlem i Danish Crown, Palle Joest Andersen, Hjørring.

Resultat af viden

Han ser det som et resultat af det indblik i realiteterne, medarbejderne får i kraft af deres repræsentation i koncernens bestyrelse.

- Ansatte og landmænd har jo et skæbnefællesskab.

Palle Joest Andersen konstaterer, at der i seks-syv år ikke har været investeret i slagtesvineproduktion i Danmark.

- Først blev det bremset af vanskelighederne med at få miljøgodkendelser. Det problem, der virkede som et politisk besluttet stop for svineproduktion i Danmark, er der ikke længere. Til gengæld kan landmændene ikke få finansieret deres byggerier.

Kan ikke stå alene

Både Kjeld Johannesen og Palle Joest Andersen understreger, at medarbejdernes initiativ ikke kan stå alene.

- Der ligger et ansvar hele raden rundt. Vi har et erhverv, der har skullet bruge mange penge på at strukturudvikle sig. Det koster at købe nabogårde op, men nu fører Finanstilsynet en linje, der gør det meget vanskeligt for især de mindre pengeinstitutter at sætte penge i landbrug, siger Palle Joest Andersen.

Han anbefaler Finanstilsynet en revurdering i forhold til landbruget.

- Danish Crowns konkurrencesituation ændrer sig jo ikke: et meget lavt lønniveau på tyske slagterier, som har gjort det favorabelt at eksportere smågrise ud af landet til opfedning?

- Virksomheden skal til stadighed trimmes, så den hele tiden er konkurrencedygtig med et dansk lønniveau. Det er ikke umuligt, blandt andet i kraft af Danish Crowns position på højprismarkeder, siger han.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden