Rose til et plejecenter helt anderledes end forventet

Den gode historie om, hvordan de offentlige ansatte trofast udfører deres arbejde så godt som muligt, hører vi ikke så ofte.

Derfor dette lille indlæg om plejecentret Solgaven.

Da hele familiens "Onkel Karlo" blev så syg, at han måtte på plejecenter, var det med en vis skepsis for, om de nu kunne tage sig ordentlig af ham.

Samtidig var det ikke Karlos ønske at komme på plejecenter, men den eneste mulighed der var i hans situation, så personalet var udfordret allerede fra starten.

Allerede fra første dag blev vi klar over, at dette plejecenter var helt anderledes end vi havde forventet.

Her kom vi til et hus fyldt med latter og smil fra både personale og beboere, og vi blev hurtigt en del af "familien".

Kulturen er helt unik omkring samhørighed mellem personale, beboere og pårørende, og plejecentrets værdier, omsorg og tryghed, blev til fulde indfriet.

Personalets evner og tålmodighed blev i den grad udfordret, da Karlo til tider krævede tilsyn i døgndrift, men den opgave blev løst med engagement, empati og nærvær langt ud over det forventelige.

Trods en travl hverdag tog personalet sig altid tid til, at informere om Karlos situation og hvad der skulle ske fremadrettet.

Deres opmærksomhed var også rettet mod os som pårørende - der var altid plads til smil, et klap på skulderen eller et trøstende kram.

Karlo døde 1. marts efter kun to måneder på plejecentret.

Stor ros og tak til det fantastiske personale på Plejecentret Solgaven (skoven), som gør stedet til noget helt særligt.

En særlig tak til dem der var tættest på Karlo. Også tak til vågekonerne fra ældresagen.

På familiens vegne

Runa Fabricius og Hans Pedersen.

Tak.