Foredrag

Rotary fik ny præsident

Pandrup Rotary Klub fik forleden ny præsident, da Ole Krøg Larsen overdrog stafetten til en ny bestyrelse

Angelica Maria Galeano Concha - her sammen med den afgående præsident Ole Krøg Larsen - har i det sidste år været i Danmark og far været meget glad for det.  Privatfoto
Angelica Maria Galeano Concha - her sammen med den afgående præsident Ole Krøg Larsen - har i det sidste år været i Danmark og far været meget glad for det. Privatfoto

PANDRUP: Overdragelsen skete i forbindelse med et årsmøde i Blokhus. I løbet af det forgangne år har medlemmerne været på besøg i blandt andet Arresthuset i Aalborg, været på besøg i det nye sundhedshus i Pandrup og det nye bageri i Pandrup. Der har også været arrangeret flere foredrag, ligesom Pandrup Rotary Klub arbejder ihærdigt på at få realiseret et sanseskov-projekt ved Pandrup Plejecenter.

Desuden har klubben sikret, at 16-årige Angelica Maria Galeano Concha fra Paraguay har haft mulighed for at være udvekslingsstudent i Danmark.

Ole Krøg Larsen, der er administrerende direktør hos Rohde & Schwarz Technology Center A/S i Aalborg overdrog præsidenttitlen til Peter Petersen fra Pandrup, der er projektchef hos Vehco A/S i Nørresundby. Den nye bestyrelse vil i det kommende år fokusere på at få flere og gerne yngre medlemmer til klubben. Derudover skal klubben i september være vært for en gruppe unge, der kommer fra Illinois, USA.

Gå til relaterede emner

Forsiden