Rotary-klubberne hjælper Filippinerne
11 shelterbokse afsted til det katastroferamte område
AALBORG: De otte Rotary klubber i Aalborg Kommune er i al hast gået sammen om at hjælpe ofrene for den forfærdelige naturkatastrofe på Filippinerne.
Klubberne har til sammen doneret 65.500 kr., som vil blive brugt til indkøb af shelterbokse og vandrenseanlæg.
En shelterboks koster 5.000 kroner og indeholder et 10 mands telt, soveposer, vanddunke, vandtæt tøj, myggenet, nylonreb, værktøj, gryder, tallerkener, bestik og skoleredskaber for børn.
Et vandrenseanlæg koster 1.500 kroner og disse anlæg er livsvigtige for ofrene, da drikkevandet altid bliver forurenet ved de oversvømmelser, der følger med naturkatastroferne.
De otte klubber har i forvejen et tæt samarbejde, og dette initiativ falder helt naturligt i tråd med det centrale formål med Rotarys arbejde, ”at tjene andre”.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.