Rotte lukker supermarked ned

Rema 1000 i Aars håber at genåbne onsdag efter uges kamp med lille skadedyr

Dørene er lukket hos Rema 1000 i Aars til man har helt styr på skadedyrene. Formentlig allerede onsdag.  Arkivfoto <i>Pressefotograf xxxxxxxxx</i>

Dørene er lukket hos Rema 1000 i Aars til man har helt styr på skadedyrene. Formentlig allerede onsdag. Arkivfoto Pressefotograf xxxxxxxxx

AARS:Et formentlig tilfældigt besøg af en rotte på discountbutikken Rema 1000’s lager har nu på femte dag holdt forretningen lukket.

Det var butikkens personale der selv opdagede spor efter den frygtede gnaver og kontaktede Fødevarestyrelsen. Derefter lukkede Rema 1000 på eget initiativ butikken, oplyser man fra kæden. Siden fredag morgen er jagten så gået på gnaveren og dens eventuelle fæller. Det er sket i samarbejde med et firma til skadedyrsbekæmpelse.

”Lukket på grund af skadedyrsangreb” har der stået på døren de sidste dage, men håbet er at skiltet kan fjernes onsdag morgen.

- Der har ikke været spor efter rotten i det mel, vi har strøget ud i hele butikken og på lageret. Vi har derfor aftalt med fødevarekontrollen, at kan der heller ikke konstateres spor efter i nat, ja så kan vi roligt åbne butikken igen i morgen, skriver regionschef for Rema 1000, Kenneth Korsgård Jensen, i en udtalelse til NORDJYSKE.

Tirsdag bruger personalet på en ekstraordinær rengøring i den ellers rene butik.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.