Roundup kan gøre dyr syge

Alarmerende resultater fra Aarhus-forskere

Grise og andre husdyr kan blive syge af at spise genmodificeret soja behandlet med Roundup, advarer danske forskere. <i>Foto: Diana Holm</i>

Grise og andre husdyr kan blive syge af at spise genmodificeret soja behandlet med Roundup, advarer danske forskere. Foto: Diana Holm

AARHUS:Grise og andre husdyr kan blive syge af at spise genmodificeret soja behandlet med Roundup, advarer danske forskere.

Det skriver fagbladet Ingeniørens i sin webudgave ing.dk onsdag.

Forskere ved Aarhus Universitet har undersøgt de indirekte påvirkninger fra genmodificerede afgrøder sprøjtet med glyphosat - verdens mest solgte sprøjtemiddel og det aktive stof i blandt andet Roundup.

Undersøgelsen er bestilt af Fødevarestyrelsen, efter at danske landmænd har observeret store forbedringer i deres dyrs sundhed ved at skifte til ikke-genmodificeret foder.

Undersøgelsen viser, at glyphosat både kan påvirke dyrenes mikroorganismer i mave-tarmsystemet og ændre optaget af mineraler fra foderet.

Det er aldrig tidligere undersøgt hos dyr:

- Selv om det længe har været kendt, at glyphosat virker på bakterier på samme måde, som de virker på planter, er det aldrig blevet undersøgt, hvilke indirekte påvirkninger det kan have for de dyr, som spiser afgrøder med restindhold af stoffet, siger seniorforsker Martin Tang Sørensen fra Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet, som har stået i spidsen for udredningen.

Udbredelsen af genmodificerede afgrøder, der er gjort modstandsdygtige over for ukrudtsmidlet glyphosat, har på verdensplan ført til en eksplosiv stigning i anvendelsen af Roundup. Giften dræber alle andre planter end den genmodificerede plante, der dog stadig optager stoffet, skriver ing.dk.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.