RTX fordobler resultatet
Den nordjyske it-virksomhed melder om det største overskud nogensinde
Opdateret kl. 13:55
NØRRESUNDBY: Den børsnoterede it-virksomhed RTX fik i det seneste regnskabsår et overskud efter skat på 55 millioner kroner.
Det er væsentligt mere end i det forrige regnskabsår og det største overskud efter skat, som RTX har opnået i de sidste mange år.
- Recepten har været en fortsat positiv udvikling af kundebasen, en række nye produktlanceringer og en fastholdelse af omkostningsniveauet. Det har givet os en meget tilfredsstillende udvikling i både omsætning og resultat, forklarer administrerende direktør Flemming Hynkemejer fra RTX.
Salget af avancerede trådløse løsninger til globale kunder som Alcatel Lucent, Philips, Microsoft og NEC voksede sidste år med knap 20 procent til i alt 288 millioner kroner.
RTX forventer i indeværende regnskabsår at runde 300 millioner kroner i omsætning og nå en indtjening før renteudgifter og skat i intervallet 38 til 42 millioner kroner.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.