Rund dag med Den Runde Pavillon
Byens kulturelle samlingssted blev fejret på behørig vis
Der var en det gratulanter, der fejrede Den Runde Pavillons runde dag. Og der var noget at fejre.
Formand for Den Runde Pavillons Venner, pressefotograf Henrik Louis Simonsen, konstaterede, at der i 114 år er spredt glæde og musik fra pavillonen.
- Det, der satte arbejdet i gang for at renovere pavillonen for 10 år siden, var en donation fra Spar Nord Fonden.
- ´De 250.000 kr. var en god kickstart for renovering af pavillonen, og ved hjælp af arkitekt Per Pedersen og Niras blev der udarbejdet en plan for, hvordan Den Runde Pavillon skulle genopstå og med den idé, at der skulle bygges en ny pavillon oven på den gamle. Den nye pavillon skulle kunne opvarmes, så den kan bruges hele året.
- Den idé fik en fantastisk modtagelse og opbakning i form af penge og materialer. Ja, vi fik virkelig en fantastisk opbakning fra alle kanter i Brønderslev fra både privatpersoner, foreninger og virksomheder samt ikke mindst en kæmpe-håndsrækning, som vi modtog fra Brønderslev Borgerlige Skyttelaug, der påtog sig opgaven at at opføre den lille runde pavillon med toiletter og en glasgang, der forbinder de to bygninger. Resultatet af deres arbejde er bare så godt, sagde Henrik Louis Simonsen, der roste skytterne.
Han roste også de mange håndværkere for det fantastiske resultat, der kan ses i dag.
- Alle kan vi virkelig være stolte af Den Runde Pavillon efter deres indsats.
Henrik Louis Simonsen roste specielt tømrermester Lars Jensen for at følge projektet projektet helt i mål, men også for det gode samarbejde, der har foregået helt frem til i dag.
- Lars Jensen var også klar sammen med Leif Andersen fra Intech International A/S, da Den Runde Pavillon en ny scene.
Henrik Louis Simonsen roste de mange samarbejdspartnere, gode venner samt medlemmer af Den Runde Pavillon samt Brønderslev Kommune for et godt samarbejde gennem de 10 år.
- Vi har super-brugere, sagde Henrik Louis Simonsen, der fremhævede specielt BI’s Venner, Bjørne Banden, Jazz9700, Shamrock, Brønderslev Event, bokseklubben, folkene bag Parkfestivalen og Borger9700.
Henrik Louis Simonsen sagde også, at det uden bestyrelsens store indsats ikke ville være muligt at drive et sådant kulturforsamlingshus.
- Selv vores Dronning, besøgte Den Runde Pavillon i 2011.. Hun var begejstret.
Henrik Louis Simonsen konstaterede, at Niels Persson har formået at skaffe penge til Den Runde Pavillon. Her pegede han på penge til et flygel samt penge til nye borde og stole.
Næstformand for Brønderslev Kommunes fritids- og kulturudvalg, Lars Bisgaard Andreasen (S), bragte en hilsen fra Brønderslev Kommune for indsatsen for at redde pavillonen.
Formand for Helga og Karl Kristensens Legat, advokat Henrik Skaarup, overrakte på fondens vegne en hjertestarter.
Henrik Louis Simonsen fortæller, at den skal have en central placering på pavillonen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.