Rundkørsel klar til brug

Rampekryds ved frakørsel 29 på E45 er gjort mere færdselssikker

Foto: Grete Dahl

Foto: Grete Dahl

Vejdirektoratet har nu bygget det sydøstlige rampekryds ved E45, frakørsel 29 Svenstrup, om til en rundkørsel.

Det løser trafikanternes problemer i myldretiden, hvor det både morgen og aften har været svært for dem at komme gennem krydset. Problemerne har medført 12 uheld siden 1985, skriver Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.

Rundkørslen er suppleret med en shunt, som er en særskilt vejbane udenom rundkørslen. Shunten sikrer, at trafikanter fra Hobrovej får hurtigere adgang til motorvejen.

Den nye rundkørsel og shunten gør, at trafikanterne ikke skal stoppe op. På den måde er der et bedre flow gennem krydset og risikoen for kø mindskes.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden