Rusland lægger an til at lukke menneskerettighedsgruppe

Retssager mod menneskerettighedsgruppen Memorial har ført til hård kritik af Rusland i ind- og udland.

RUSSIA-RIGHTS-TRIAL <i>Vasily Maximov/Ritzau Scanpix</i>

RUSSIA-RIGHTS-TRIAL Vasily Maximov/Ritzau Scanpix

Rusland bliver endnu en gang kritiseret for at forbryde sig mod menneskerettighederne.

Denne gang handler det om en mulig lukning af et center, der drives af landets mest kendte menneskerettighedsgruppe, Memorial.

Memorial er en bevægelse med mange år på bagen i kampen mod politisk undertrykkelse. Men en domstol i Moskva har nu taget skridt i retning mod at få bevægelsens center lukket.

Den afgørelse afslutter et år, hvor en række oppositionsgrupper og rettighedsgrupper har været under et massivt pres fra de russiske myndigheders side. Blandt andet i sagerne omkring Aleksej Navalnyj. Han fik sin bevægelse forbudt tidligt på året.

Ved torsdagens retsmøde var omkring 35 demonstranter samlet uden for retsbygningen. På trods af, at det var hårdt frostvejr. Ingen observatører havde til gengæld adgang til retslokalet.

Et tidligere retsmøde om lukning af Memorial fandt sted i sidste måned. Det skete for lukkede døre.

Aktivister opfordrede præsident Vladimir Putin til at gribe ind. Han har dog tidligere sagt, at Memorial kæmper for "terroristiske og ekstremistiske organisationer".

Der føres to sager mod Memorial. En mod menneskerettighedscenteret og en mod gruppens struktur. Den sidstnævnte sag afgøres i den russiske højesteret om en uge.

Retssagerne mod den kendte gruppe har ført til hård kritik af Rusland - både internt i landet og fra Vesten.

Memorial var oprindeligt optaget af forbrydelser begået i Stalintiden. Gruppen har været under hårdt pres i en lang årrække, men for blot et par år siden virkede det utænkeligt, at den ville kunne blive forbudt.

Russisk lovgivning kræver, at Memorial skal markere alt sit materiale på en måde, så det fremgår, at organisationen er en såkaldt "udenlandsk agent". Det krav gælder alle ngo'er, der modtager penge eller anden støtte fra udlandet. Men Memorial følger ikke lovgivningen, mener anklagemyndigheden.

Gruppen offentliggør løbende lister over personer, som den kalder politiske fanger. Det gælder Navalnyj og medlemmer af religiøse mindretal - deriblandt Jehovas Vidner.

Den kæmper samtidig for udsatte grupper, der forfølges uden at få hjælp af myndighederne. Det gælder blandt andre migranter og medlemmer af LGBT-samfundet.

Statsanklagere i Moskva er gået til domstolene med krav om, at ngo'en opløses.

Dette kaldes "en politisk beslutning, der er rettet mod at tilintetgøre Memorial", skrev organisationen på sin hjemmeside i sagens første fase.

/ritzau/AFP