"Russerne kommer" var frygten

Galleri - Tryk og se alle billederne.

Previous Next

Knap var Anden Verdenskrig slut, før der opstod ny konflikter i verden. Nemlig mellem øst og vest, hvorimellem der med Winston Churchills ord gik et "jerntæppe" ned. Det vil sige, at det var nu ikke den britiske krigstidsstatsminister, der opfandt udtrykket. Det havde ledende tyske politikere for længst gjort hen mod krigsslutningen for at advare om, hvad der kunne ske, hvis vestmagterne insisterede på sammen med sovjetrusserne at nedkæmpe det tyske militær indtil ubetinget overgivelse. Denne kom som bekendt i majdagene 1945, mens det kostede De Allierede at bruge de to første atombomber i verden, før tyskernes allierede i Fjernøsten, japanerne, overgav sig lige så betingelsesløst. Den sovjetrussiske leder Josef Stalin var sådan set rimelig velinformeret om amerikanernes udvikling af atombomben, og han havde naturligvis igangsat en tilsvarende forskning. Sovjetunionen fik sin første atombombe 1949 og sin første brintbombe 1953. Inden da havde man i årene 1948-49 oplevet den endelige kommunistiske magtovertagelse i Østeuropa gennem bl.a. krisen om Tjekkoslovakiet og krisen om Berlin, sidstnævnte mest kendt for De Allieredes luftbro, og så fulgte siden Koreakrigen 1950-53. Så i 1950'erne var de danske myndigheder - udover den militære side af sagen, som man håbede på at have klaret med NATO-medlemskabet fra 1949 - optaget af at forberede sig på den ultimative trussel: Et atomvåbenangreb mod Danmark. Det er velkendt, at i Rold Skov i Himmerland og ved Hellebæk i Nordsjælland ligger der to såkaldte regeringsbunkere eller -anlæg, hhv. Regan Vest og Regan Øst, hvis formål var i tilfælde af atomkrig at kunne rumme Kongefamilien og regeringen samt de allerøverste embedsmænd, således at de statslige myndigheder længst muligt kunne fastholde kontrollen med situationen. Også selv om man ikke var i stand til at opholde eller bevæge sig udendørs eller indendørs i de sædvanlige kontorer på grund af atomforurening. På samme måde bestemte man inden for beredskabsområdet, at inden for ethvert område med omkring 30.000 indbyggere skulle der etableres en beredskabsstyringsbunker, og 1956 byggede staten sådan en bunker ned i jorden i Thisted ved hjørnet af Thylandsvej og Grønningen. Det skete i forbindelse med bygningen af en boligblok på stedet, og bunkeren blev så at sige bygget på tværs af blokken og som en integreret del af blokkens kældersystem. Her skulle - i tilfælde af atomforurening - samles en række lokale nøglepersoner, hvoraf de to vigtigste var borgmesteren og politimesteren. Men også de øverste kommunale chefer, hvoraf teknisk chef og socialdirektøren var de vigtigste, skulle være med i bunkeren, som fik egen elektricitetsforsyning i form af en generator, og som var forsynet med fem afsikrede telefonlinjer. Men som ikke havde egen vandforsyning eller overnatningsfaciliteter som regeringsbunkerne. Bunkeren gik udstyrsmæssigt i stå, da den 1992-93 var blevet forsynet med et nyt telefonsystem, en ny generator og gulvtæpper til afbødning af lyden. Men den var i brug til øvelser frem til 1998 og som varslingscentral frem til 2000, fortæller Søren Funder, der siden 1994 har været beredskabschef i Thisted Kommune. Han havde indvilget i at vise bunkeren frem for Thisted Dagblad sammen med Harry Vester, beredskabsmester og indsatsleder ved det kommunale brandvæsen. Harry Vester arbejdede 1968-75 på CF-kasernen i Dragsbæk, hvorefter han blev ansat ved kommunen. Så har han fulgt bunkeren på hjørnet af Thylandsvej og Grønningen siden 1968 og i høj grad haft ansvaret for dens udstyr og brug. Det har han stadig. Den alleryderste jerndør ved nedgangen til bunkeren er i øvrigt hentet fra en af tyskernes bunkere ved Hanstholm.