Russisk ballet ind på efterskolen
Unge dansere fra Skt. Petersborg besøger Mejlby Efterskole
MEJLBY: En dansegruppe bestående af 17 russiske piger i alderen 9 til 16 år kommer nu til Danmark for at besøge Mejlby Efterskole, der for to år siden besøgte skolen House of Creative Children i Skt. Petersborg med en gruppe elever og lærere på en studietur.
Skolen i Skt. Petersborg er en kulturskole for børn, der er særligt talentfulde inden for dans og artisteri. På Mejlby Efterskole vil pigerne lave workshops med eleverne, tage på tur med nogle af efterskolens elever og deltage i efterskolens undervisning.
Besøget blev arrangeret i efteråret og gennemføres på trods af lockouten, da de russiske balletpiger for længe siden har købt flybilletter, der ikke kan returneres.
Under opholdet i Danmark vil de russiske dansere give en offentlig forestilling på Mejlby Efterskole torsdag 18. april kl. 19.30, hvor man kan opleve kavalkader af forskellige dansearter fra russisk folkedans til moderne dans og klassisk ballet ledsaget af russisk musik.
Under forestillingen vil pigerne skifte mellem farverige kostumer flere gange.
Danserne giver også en forestilling i ALFA, Vesthimmerlands Musikhus i Aars, for inviterede skoleelever fra Aars.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.