Ryanair kommer til Aalborg
Fra november flyver Ryanair tre gange om ugen mellem Aalborg og London
Opdateret kl. 14:57
AALBORG: Fra november begynder lavprisselskabet Ryanair at flyve fra Aalborg Lufthavn. Tre gange om ugen vil selskabet flyve til Stansted, der ligger i nærheden af London.
Det er første gang, Aalborg Lufthavn får et rendyrket lavprisselskab indenfor i varmen. Og det er vigtigt at være med på det marked, understreger en meget tilfreds direktør for Aalborg Lufthavn, Søren Svendsen.
- Vi kan se, at den vækst, der har været i luftfarten de senere år, den er genereret af lavprisselskaberne, siger han.
Aalborg Lufthavn har i årevis har forsøgt at få Ryanair til at flyve fra Aalborg. Man har hvert år haft møder med selskabet for at finde ud af, om der var basis for en aftale. Det var der ikke de første mange år, men i år lykkedes det.
- Jeg synes, at vi har fået en fornuftig aftale på plads, siger Søren Svendsen.
At det netop blev Stansted, er ikke tilfældigt. Aalborg Lufthavn har selv haft indflydelse på, at det blev en London-lufthavn.
- Vi ved, at der er en stor efterspørgsel på Stansted, og det betyder noget for os at få mere trafik til London, siger Søren Svendsen
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.