Bortførelser

Ryanairfly blev plyndret af passagerer

Frustrerede og sultne passagerer tog fly og besætning som gidsler

Frustrerede og sultne passager på et fly fra Ryanair tog sagen i egen hånd og stjal alt fra taxfreevognen. Arkivfoto: Scanpix
Frustrerede og sultne passager på et fly fra Ryanair tog sagen i egen hånd og stjal alt fra taxfreevognen. Arkivfoto: Scanpix Scanpix Denmark

Opdateret 21. november 2022 kl. 23:33

NANTES: Et Ryanairfly på vej fra Marokko til Paris blev lørdag ribbet for mad, drikke, alkohol og parfumevarer af flyets egne passagerer.

Flyet blev nødt til at mellemlande i Madrid i Spanien, da en passager ombord blev dårlig. Forsinkelsen gjorde, at flyet ikke kunne flyve videre til Paris på grund af personalets hviletid.

I stedet blev flyet omdirigeret til Nantes, og det fik passagerernes temperament på kogepunktet, skriver aftonbladet.se.

Tog fra taxfreevogn

Stemningen ombord var oprørt, da passagererne fik at vide, at de skulle overnatte i Nantes og derefter med bus til Paris.

Normalt er flyvetiden mellem Marokko og Paris cirka to en halv time. Nu havde passagererne udsigt til en rejsetid på næsten et døgn.

Det fik flere passagerer til at forsyne sig med alkohol, cigaretter, mad og drikke fra flyets taxfreevogn, rapporterer France 24 ifølge aftonbladet.se.

Teede sig som dyr

- Flyet og besætningen blev taget som gidsler af en gruppe misfornøjede passagerer. De plyndrede flyet for alt af værdi. De teede sig som dyr, siger en anonym ansat i lufthavnen i Nantes.

- Jeg er hverken tyv eller gidseltager. Vi var tørstige og sultne, og vi fik ingen information om, hvad der skulle ske. Efter syv timer i flyet i stedet for to en halv time havde folk behov for at spise, siger en af passagererne.

Efter et par timer på hotel sørgede Ryanair for busser, og passagererne var i Paris søndag morgen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden