Oue

Rygter skaber strid om varmeværk

Et borgermøde arrangeret af forhenværende ansat og bestyrelsesmedlem i Oue Kraftvarmeværk skal kaste lys over gisninger og løse rygter, der florerer i byen

Skal Oue Kraftvarmeværk fyre med flis i fremtiden - og derfor investere i en ny flis-kedel? Det er et af de springende punkter i en ophedet lokal diskussion, som 8. februar når sin foreløbige kulmination i form af et borgermøde i Rosengårdscentret. Foto: Torben Hansen
Skal Oue Kraftvarmeværk fyre med flis i fremtiden - og derfor investere i en ny flis-kedel? Det er et af de springende punkter i en ophedet lokal diskussion, som 8. februar når sin foreløbige kulmination i form af et borgermøde i Rosengårdscentret. Foto: Torben Hansen

OUE: Der skal kastes lys over fremtiden for Oue Kraftvarmeværk, som igennem længere tid har været genstand for mere eller mindre løse rygter, ubekræftede regnestykker og usikkerhed om udgifter og besparelser. Det mener Carsten Toft Jensen, der er tidligere ansat og forhenværende bestyrelsesmedlem på værket.

Derfor har han indkaldt til et borgermøde i Rosengårdcentret 8. februar.

Han mener ikke, at de beregninger angående en investering i at gøre varmeværket flisfyret, som bestyrelsen har fremlagt, er rigtige. Derfor bør arbejdet på projektet ikke fortsætte.

- Jeg vil gerne lægge op til en dialog omkring værkets fremtid, og derfor har jeg indkaldt til borgermøde. Jeg synes, at borgerne skal have lov til at vurdere, om der skal investeres i en fliskedel, siger Carsten Toft Jensen.

Bestyrelse: Forfejlet kritik

Ifølge varmeværkets bestyrelse er det endnu ikke besluttet, om der skal bruges i omegnen af 1,6 mio. kr. på en fliskedel, og de mener derfor, at kritikken fra Carsten Toft Jensen er forfejlet.

- Vi er stadig ved at undersøge, om det er rentabelt at investere i en ny kedel. Når vi har gjort det, indkalder vi til en ekstraordinær generalforsamling, hvor det hele vil blive fremlagt. Derefter kan vi træffe en beslutning, siger Torben Juhl, bestyrelsesformand i Oue Kraftvarmeværk.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden