Rykind i svinestien
Folk stod nærmest i kø for at besøge økologisk svinebonde, som mærker medvind til sine holdninger

Galleri - Tryk og se alle billederne.
BISLEV:Folk strømmede til, ja der var nærmest tale om en invasion i svinestien, da landmand Preben Drastrup søndag åbnede sit økologiske svinebrug for gæster.
De besøgende fik set grise på friland med krølle på halen og fik forklaret om forskellen på økologisk og konventionelt svinebrug.
Preben Drastrup er ikke i tvivl om, hvorfor interessen er så stor. Forbrugerne efterspørger økologiske fødevarer som aldrig før, og flere har taget stilling til, at de ønsker kød fra grise, der har haft et naturligt liv med adgang til at rode i jorden og bade i mudder.
Og i den økologiske svinesti er der ingen snak om økonomisk krise, som ellers præger store dele af landbruget. Her kan man næsten ikke følge med efterspørgslen på økologiske varer. Og landmanden har også selv fået et bedre arbejdsliv efter omlægning til økologisk drift i 2006.
- Jeg har fået mere tid. Førhen skulle jeg tidligt op om morgenen for at sprøjte marker. Nu kan jeg i stedet jagt på jagt og skyde en buk, siger Preben Drastrup.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.