Handicappede

Rystende læsning

Det var rystende at læse i NORDJYSKE (19.3.) om de tre yngre mennesker med hjerneskade, som er placeret på plejehjem. Muligvis gemmer der sig mange flere derude, hvor de pårørende ikke har haft kræfter til at protestere.

Aalborg Kommune har ellers det rette tilbud, som Attruphøj, der netop har ekspertise og viden om hjerneskadede, og det er kommunens forpligtelse at sørge for, at der er pladser nok. Inden for de sidste år har vi desværre set nedlæggelser inden for de faglig kvalificerede, specialiserede tilbud, som f.eks. Hjerneskadecentret i Sindal. Når kommunerne vælger at hjemtage diverse specialtilbud, er de nødt til at gøre det på en forsvarlig måde og det er netop det, DH oplever er ved at skride for kommunerne, med alt for store menneskelige tragedie til følge. Er man f.eks. senhjerneskadet. er fortsat træning og aktivering vigtig, for at bevare så megen selvstændighed og livskvalitet som muligt. Den slags er der ikke hverken kompetence, eller ressourcer til på et plejehjem Heinrich Mortensen, som er nævnt i artiklen, og som boede i botilbuddet Vikkingevej, burde bestemt ikke efter sygehusophold, pr. automatik, indstilles til plejehjem, men der burde i stedet have været en individuel vurdering af, om han ville kunne tilbydes faglig kvalificeret hjælp i hans hjem, som jo var Vikingevej, og hvor han altid har været glad for at bo, selvom vi ved botilbuddet ikke er indrettet til plejekrævende beboere, får det os i DH Aalborg til igen at gentage over for kommunen, at når der bygges nye botilbud, må man sørge for at tænke tilgængelighed, for mennesker med handicap ind. Alle har krav på at kunne bo i deres eget hjem så længe som muligt. Alt det med at flytte rundt på borgere uden borgerne selv har indflydelse på det strider mod alle konventioner og god moral. Handicappede er mennesker på lige fod med raske og DH Aalborg vil her gerne udtrykke vores bekymring for, at aalborg Kommune tænker økonomi før menneskelige værdier og god etik. Vi ser med tilfredshed, at Revas som føre tilsyn med Kommunens plejehjem har gjort opmærksom på problematikken, og at Aalborg Kommune erkender ansvaret, og at man nu har nedsat et hurtigt arbejdende udvalg, der bl.a. skal afdække hvor mange borgere under 65 år der er placeret på kommunens plejehjem. Vi må så håbe, at at man så reagerer hurtigt og forsvarligt på en sådan undersøgelse. Men lige så vigtigt er det at se på, får den enkelte borger den faglige kvalificerede hjælp, der er brug for? Borgere med så omfattende skader som man får efter en hjerneskade har brug for og krav på kvalificeret hjælp, for at klare en dagligdag med et så alvorligt handicap. Vi vil fra D.H. Aalborg ønske at der kommer flere kvalificerede tilbud for mennesker med hjerneskade også meget gerne ungemiljøer. Vi har en del yngre politikere i det aalborggensiske byråd og vi er sikre på, at heller ikke de kunne se sig selv placeret ensomme og inaktive i mange mange år på et plejehjem for ældre uden kontakt med jævnaldrende mennesker.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden