Aalborg

Rystet over farlig træfældning

Husejer forsøgte at fælde 15 meter højt træ uden at have forstand på det - vej spærret i to timer

4
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Foto: Jan Pedersen

AALBORG:Et 15 meter højt grantræ var årsagen til, at Nr. Tranders Vej i Aalborgbydelen Vejgaard lørdag eftermiddag var spærret i cirka to timer. Det var i forbindelse med fældning af træet, at problemerne opstod, og der var fare for, at træet ville vælte ud over vejen til fare for de personer, der færdedes på strækningen.

Beredskabscenter Aalborg og Falck blev tilkaldt, efter at ejeren sammen med to andre havde forsøgt at fælde det store træ uden at have forstand på, hvordan man skulle gribe den opgave an.

- Da vi ankom, blev træet kun holdt oppe af andre træer, for det var skåret helt igennem. Træet kunne være væltet ud over vejen og have ramt forbipasserende på fortovet eller biler, eller det kunne have ramt el-ledninger, så strømmen var gået, siger indsatsleder Søren Korsgaard, Beredskabscenter Aalborg.

Han lægger ikke skjul på, at de personer, der var i gang med at fælde træet, ikke havde forstand på, hvad de havde med at gøre.

- De har brudt alle sikkerhedsregler. Jeg er lidt rystet over, at folk kan finde på det uden at have den nødvendige viden om, hvordan man gør, siger Søren Korsgaard.

Husejeren kan nu se frem til en bøde på flere tusinde kroner. Han skal betale for, at beredskabscentret rykkede ud med stigevogn og tre mand, fordi det var hans egen skyld, at træfældningen mislykkedes.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.