Rystet over spareforslag for musikskolen

Besparelser vil ramme de mindre byer i kommunen og børnekordage bliver droppet.

Hvis Musikskolen skal spare, sådan som politikerne ønsker det, vil det gå ud over den decentrale undervisning f.eks. i Østervrå. Arkivfoto: Carl Th. Poulsen <i>Carl Th. Poulsen</i>

Hvis Musikskolen skal spare, sådan som politikerne ønsker det, vil det gå ud over den decentrale undervisning f.eks. i Østervrå. Arkivfoto: Carl Th. Poulsen Carl Th. Poulsen

FREDERIKSHAVN:Det får vidtrækkende konsekvenser, hvis musikskolen skal spare. Musikskolens decentrale undervisning i Sæby, Skagen og oplandet er i fare med de forslag til besparelser, der er varslet for 2013. Kultur- og Fritidsudvalget skal nemlig allerede i næste uge tage stilling til et forslag om at spare en lederstilling på Musikskolen.

Musikskolens bestyrelsesformand, Ole Smidt, udtaler, at han er rystet over forslaget om endnu en sparerunde i Musikskolen.
_ Gennemføres spareforslaget vil det have vidtrækkende konsekvenser for Musikskolens aktiviteter i Sæby og Skagen, hvor afdelingernes evne til at deltage i lokalmiljøets aktiviteter svækkes i væsentlig grad.
- Det vil ikke længere være muligt at have den nære kontakt til elever og forældre og at engagere sig i de lokale projekter, siger Ole Smidt.
Han forsætter med at påpege, at konsekvenserne af spareforslaget vil være, at en række populære projekter, som eksempelvis børnekordage og en indsats i børnehaverne, ikke længere være mulige at realisere, ligesom den decentrale undervisning i oplandet – som f.eks. i Østervrå, Hørby og Voerså ikke kan koordineres grundet det store geografiske område Musikskolen servicerer. Det er vigtigt at Skagen og Sæby, samt de øvrige større bysamfund, har adgang til Musikskolen, men den adgang står nu for skud med spareforslaget.
- Bestyrelsen ønsker en livskraftig musikskole, der kan engagere sig i det lokale kulturliv, og som en del af undervisningen er det væsentligt, at eleverne, ved koncerter rundt om i kommunen, viser, hvad de kan. Denne kerneydelse til gavn og glæde for mange borgere ser også ud til at blive reduceret i væsentlig grad, siger Musikskolens bestyrelsesformand.
Han kan konstatere, at der er lagt op til en stor serviceforringelse af musikskolens tilbud til alle kommunens borgere og specielt i forhold til oplandet.
- Ligesom alle andre institutioner og afdelinger i kommunen vil Musikskolen naturligvis helst undgå nedskæringer. Men skal der endelig skæres, vil vi fra bestyrelsen håbe, at Musikskolen får muligheden for selv at placere en besparelse, hvor vi finder det mest hensigtsmæssigt, siger Ole Smidt.
Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.