Aalborg

Ryttere har fået gummiben

Aalborg MTB Marathon køres lørdag for første gang - i sidste øjeblik vælger ryttere den helt lange rute fra

Lørdag går det løs med årets største folkelige idrætsbegivenhed i Aalborg, når 1500 mountainbikere træder i pedalerne. Arkivrfoto: Grete Dahl
Lørdag går det løs med årets største folkelige idrætsbegivenhed i Aalborg, når 1500 mountainbikere træder i pedalerne. Arkivrfoto: Grete Dahl Grete Dahl

AALBORG: Lørdag går starten til et nyt, stort cykelløb i Aalborg kun for mountainbikere.

Men måske har vinteren været for hård og bremset træningen, eller også har nogle af deltagerne været for optimistiske, da de meldte sig til i efteråret.

I hvert fald har en del af deltagerne i sidste øjeblik skiftet den helt lange rute på 101 kilometer ud med den mellemlange distance på 55 kilometer. Den korte rute er på 25 kilometer. Fælles for alle tre ruter er, at de går igennem kuperede områder og ad små stier.

Forventer frafald

Men maratondistancen på 100 km bliver formentlig en stor mundfuld for mange i feltet.

- Vi forventer, at en del falder fra, og at de, der gennemfører, synes, at det har været rigtig, rigtig hårdt, siger fritidskonsulent Rasmus Krogh Jensen, Aalborg Kommune.

Det har han, det helt fint med, selv om det betegnes som en breddeidrætsbegivenhed.

Det må gerne gøre lidt ondt og prikke til deltagernes ambitioner om at gøre det endnu bedre næste år.

Løbet skydes i gang lørdag kl. 10. Første gruppe skal ud på 101 km, og kursen er i første omgang vestpå til Nørholm, Sønderholm og Drastrup. Feltet kan følges vest ud af byen langs havnefronten.

Stejlt opad til tårnet

Rytterne på 55 og 25 km sendes af sted kl. 11 og følger samme startrute langs havnefronten men svinger fra i vestbyen, hvor der ved Kunsten venter første alvorlige stigning opad på en gangsti til Aalborgtårnet.

Lyskryds lukker

Trafikken vil kun i mindre omfang blive påvirket af løbet, mener arrangørerne. Lørdag lidt efter kl. 11 vil trafikken blive holdt tilbage i fem lyskryds langs Vestre Fjordvej, Annebergvej og Kong Christians Alle. Det forventes dog, at trafikken igen er normaliseret efter 10-15 minutter.

I forbindelse med løbet foregår der flere aktiviteter i Nordkraft med udstilling af cykelgrej, og i målområdet er der også en kommentator på plads.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden