S68-talenter til OL-kvalifikation
De tre S68-talenter og juniorsvømmere - Pernille B. Rasmussen, Michael R. Olesen og Marcus B. Thøgersen - deltager i den kommende uge i Danish Open, som svømmes i Bellahøj Svømmestadion i København.

De tre S68'ere til OL-kvalifikation - Marcus, Michael og Pernille.Privatfoto
Stævnet har status af OL-kvalifikationsstævne forud for legene i London og med skrappere kravtider end til DM. S68-svømmerne regner dog ikke med OL-deltagelse, men får mulighed for at prøve kræfter med de allerbedste og få yderligere erfaring. Hele den danske svømmeelite deltager, og da stævnet er OL-kvalifikationsstævne, deltager der svømmere fra blandt andet Sverige, Norge, Rusland, Irland og Brasilien. Pernille og Michael deltager i alle tre rygcrawl distancer, mens Marcus deltager i alle tre fly løb. Cheftræner Jens Højbjerg ser, efter den store succes ved de Vestdanske Langbanemesterskaber, der blev holdt i Hjørring i starten af marts, frem til et nogle spændende dage i København: - Pernille og Michael ligger til A-finaler i 50 ryg, og derudover er der en forventning om flere semifinaler eller B-finaler for samtlige svømmere, siger han. Dansk Svømmeunion har indgået en aftale med DR, som viser livestreaming fra stævnet på alle fire finaledage. Finalerne sendes fra kl. 17.30 torsdag til søndag. Livestreaming kan følges på: www.dr.dk/Sporten
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.