Færdselsforseelser

Så er den gal igen med spritkørsel

For tredje weekend på stribe var der alt for mange spritbilister på de nordjyske veje

Arkivfoto: Torben Hansen
Arkivfoto: Torben Hansen Foto: Torben Hansen

NORDJYLLAND: - Det forbavser mig, at vi kan tage 20 spritbilister på en enkelt weekend, når konsekvenserne er så store, som de er.

Sådan siger vagtchef Per Jørgensen fra Nordjyllands Politi efter 20 bilister i den forgangene weekenden gik i politiets fælder med for meget alkohol i blodet.

Spritbilisterne risikerer både store bøder og frakendelse af kørekortet, når de vælger at sætte sig bag rettet i påvirket tilstand.

Halveret siden 1980

- I yderste konsekvens kan de jo også få andre menneskers liv på samvittigheden, og jeg synes, det er meget tankevækkende, at så mange vælger at løbe den risiko, siger Per Jørgensen.

Generelt er antallet bilister med alkohol i blodet halveret siden 1980, og ulykkesstatistikken for 2012 viser det laveste antal trafikdræbte siden man startede med at lave statistikkerne i 1930.

Forskellige undersøgelser har dog påvist, at der er spiritus indblandet i en ud af fem dødsulykker.

Promille på 2,83

Med 175 dræbte på de danske veje i 2012 betyder det, at der var spirituskørsel involveret i 35 menneskers død på de danske veje sidste år, og det er stadig alt for mange mener Per Jørgensen.

Halvdelen af de påvirkede bilister blev standset i Aalborg, mens den sidste halvdel fordeler sig ud over det øvrige Nordjylland.

Weekendens højeste promille tilhørte en mand i starten af 40’erne fra Hjallerup-egnen, som blev stoppet i Raunstrup med en promille, der tikkede ud på 2,83.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden