Så er det ned i fart

Bilisterne i Aalborg har udsigt til kø på grund af arbejde omkring motorvejsbro

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

På tilkørselsrampen advares bilisterne mod vejarbejde forude.

SKALBORG:Trafikken skal ned i fart, og kødannelse følger formentlig også med, når Vejdirektoratet går i gang med at reparere en motorvejsbro over Østerå i det sydlige Aalborg. Et arbejde som påvirker trafikafviklingen det meste af sommeren på Mariendals Mølle motorvejen.

Skilte på stedet advarer bilisterne, og lige arbejdes der på at etablere en overkørsel i midterstriben, så bilerne kan skifte spor.

Både før arbejdsstedet og på stedet er der skilte, som varsler bilisterne om vejarbejdet, og hastigheden er i hele perioden nedsat til 50 km/t.

Broen over åen skal have etableret et nyt isoleringslag, og det kræver, at betonen skal hugges op for at kunne lægge et nyt lag asfaltpap. Vejdirektoratet benytter samtidig lejligheden til at efterse det pæledæk, som vejbroen står på.

Flere andre broer på motorvejsnettet har fået samme tur, og Vejdirektoratet gennemførte i 2010 en tilsvarende reparation af broen over jernbanen, der også krydser under motorvejen på strækningen.

Arbejdet forventes at være færdig i august. Vejdirektoratet har lovet Aalborg Kommune at have det overstået, så det ikke griber forstyrrende ind i det store anlægsarbejde af Egnsplanvej, der også skal i gang i år.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.