Frederikshavn

Så er det tid at søge julehjælp

Dansk Folkehjælp Frederikshavn uddeler igen i år julehjælp. Arkivfoto: Kim Dahl Hansen
Dansk Folkehjælp Frederikshavn uddeler igen i år julehjælp. Arkivfoto: Kim Dahl Hansen Foto: Kim Dahl Hansen

FREDERIKSHAVN: Julen står for døren, og dermed muligheden for at søge julehjælp.

I Frederikshavn Kommune uddeler både Dansk Folkehjælp, Frimurerordenen og Peter Munks Mindefond julehjælp og legater til ældre og enlige forældre.

Frimurerordenen i Frederikshavn uddeler 40 julekurve. For at komme i betragtning skal man være forsørger og have hjemmeboende børn under 18 år. Desuden skal man være modtager af ydelser på kontanthjælpsniveau.

Ansøgningsskemaet findes på kommunens hjemmeside, www.frederikshavn.dk ved at skrive ”julehjælp” i søgefeltet. Skemaet kan også hentes på Borgerservice.

30. november er ansøgningsfrist.

Dansk Folkehjælp

Dansk Folkehjælp skal have din ansøgning inden 1. december.

Dansk Folkehjælps julehjælp gives til enlige forsørgere med hjemmeboende børn under 18 år, modtagere af kontanthjælp, uddannelses-, ledigheds- og ressourceforløbsydelse, uddannelseshjælp, midlertidig arbejdsmarkedsydelse, revalideringsydelse, sygedagpenge, førtidspension eller SU.

Ansøgningsskemaet findes i Borgerservice eller på www.folkehjaelp.dk, hvor man også kan læse om hjælp til juleferie.

Peter Munks Mindefond

Peter Munks Mindefond støtter ældre borgere og enlige forældre, der er værdigt trængende.

Dog skal man være bosiddende i Frederikshavns gamle kommune.

Ansøgningsfrist er 20. november, og ansøgningsskemaet findes i receptionen på Frederikshavn Rådhus og på kommunens hjemmeside.

Sidste frist er 20. november.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden