Den er så vidt muligt bygget, som man gjorde dengang, og materialerne har været såkaldt krumvokset eg til spanterne og lærk til sideborde og bund. Det er en gruppe af ihærdige frivillige bestående af Poul Erik Pedersen fra Asaa, Hans Christensen fra Flauenskjold, Jon Jensen fra Sulsted, Poul Lind og Peter Terup, som har brugt en meget stor del af deres fritid på at bygge den historiske båd, og en sejltur med den bliver en af attraktionerne ved dette års Middelalderdage.

En sådan båd hjemmehørende i bispedømmet Voergaard, skulle selvfølgelig ifølge traditionen (den katolske) døbes og navngives samt søsættes med bispen og hans følge. Det blev så gjort på den første af Middelalderdagene, og efter at den var blevet stænket med vievand, og der var tændt lys over den, holdt bisp Stygge Krumpen en kort tale, hvor han dels oplyste, at den var blevet givet navnet ”Maria” efter Jesus’ mor, og dels betonede vigtigheden af, at der ikke kom vand indenbords. Det skulle nu vise sig ved søsætningen, hvor tre af de personer, som har været med ved byggeriet af kågen, sammen med et par af biskoppens landsknægte skubbede vidunderet ud i voldgraven.

Da Poul Erik havde fået manøvreret kågen hen til den til lejligheden byggede anløbsbro, så steg biskoppen, hans vedsoverske og en af landsknægtene om bord, og så sejlede man med Poul Erik ved årerne en vending på voldgraven, og hverken det meget grøde og en svanefamilie forstyrrede sejladsen. Tværtimod lå båden meget fint i vandet og gled roligt af sted. Uden overdrivelse kan man sige, at kågen var godkendt af søfartsmyndighederne (det vil sige alle de tilstedeværende), og den blev da også ved tilbagekomsten modtaget med klapsalver, og bådbyggerne blev lykønsket.