Naturvidenskab

Så er mc-sæsonen i gang

Det regnede og var koldt, så deltagertallet var under 300 til den første forårstur på "kværnen". Se billeder fra sæsonstarten her

Det så flot ud, da de mange motorcykler lagde fra land. Foto: Ole Iversen
Det så flot ud, da de mange motorcykler lagde fra land. Foto: Ole Iversen

Når det er skærtorsdag, er det skærtorsdag. Det kan variere fra 19. marts til 22. april. Men er det skærtorsdag, er det også en tradition i Thy, at så starter sæsonen for motorcykelfolket. Se motorcyklerne her Traditionen er, at skærtorsdag over middag mødes man på havnen i Thisted for at køre årets første og helt store fællestur. Det er Thisted-klubben MC Stompers, der arrangerer, men alle naboklubberne er inviteret med. I dag regnede det ved 13-tiden og var rigtig koldt, så det var under 300 mc-folk, der var mødt frem. I modsætning til i fjor, hvor der var over 400. Men i fjor lå skærtorsdag også to uger senere, fortalte Steen Christensen, formand for MC Stompers og i mc-kredse kendt som SmåSteen. Planerne ændret Med vejrudsigten, som ellers havde lovet strålende solskin frem til kl. 15, var turen planlagt til at gå helt til Stenbjerg, men med kold og regn blev planerne ændret, så turen i stedet drejede fra i Hundborg ad Røde Anes Vej til Snedsted og tilbage til Thisted. Skærtorsdagskøreturen er først og fremmest en tradition, hvor mc-folk møder gamle mc-venner. Men det er efterhånden også blevet en tradition for thistedboerne, at de lige skal runde havnen over middag for at se på de mange maskiner og deres ejere. Således også i dag, vejret uanset.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden