Så er viben her
Fire viber flyver ved Manna
MANNA: En sikker forårsbebuder er viben. Jacob Højer, der bor på Mølgrøften, Stavadvej 32 i Manna ved Brønderslev, så tirsdag middag hele fire styk, der fløj rundt om gården, der ligger klos op af Ryå.
- Det er herligt at se viben, for så er foråret her, siger Jacob Højer. Han kan glæde sig over, at der er masser af lærkesang på stedet.