Så godt har din kotelet levet
Nyt mærke skal hjælpe danskere til at vælge kød ud fra dyrevelfærd
HELE LANDET: Nu kan du støde på et nyt mærke, når du er ude at handle ind til aftensmaden.
Det er Miljø- og Fødevareministeriets dyrevelfærdsmærke, som i første omgang sidder på svinekød. Mærket har tre hjerter, som fyldes ud i takt med, at krav til grisenes opvækst bliver opfyldt. Jo flere udfyldte hjerter, jo højere dyrevelfærd.
Ét hjerte betyder, at mærkets grundkrav er opfyldt. Så er der for eksempel tale om fritgående søer og hele haler med krølle på. To og tre hjerter betyder, at der er opfyldt supplerende krav til mere plads og udeareal samt mere halm, som grisene kan rode i.
Brug for at guide forbrugerne
Organisationen har fået Gallup til at spørge 2982 danskere om, hvilke kriterier de senest har købt kød ud fra. Blot seks procent svarer, at dyrevelfærd har betydning for købet.
- Jeg tror ikke, at danskerne nødvendigvis er dobbeltmoralske, når de handler. Det drejer sig i højere grad om, at mærkningen på kød halter bagefter. Man kan som forbruger ganske enkelt ikke se på en pakke med koteletter, hvordan grisen har haft det, siger Karen Hækkerup, der er administrerende direktør i Landbrug & Fødevarer.
Otte ud af ti adspurgte i undersøgelse svarer, at et dyrevelfærdsmærke på grisekød er en god idé.
- Det siger mig, at forbrugerne faktisk gerne vil gå op i dyrevelfærd, når de står ved køledisken. Men man er nødt til at blive guidet. Derfor tror jeg også på, at vi vil se en stigning i salget af grisekød med høj dyrevelfærd, når først det nye mærke er blevet indført og kendt blandt forbrugerne, siger Karen Hækkerup.
Du kan støde på mærket hos Bilka, Føtex, Netto, Meny, Rema1000, Kimi, Spar, Lidl og Aldi foruden flere slagterbutikker. Coop har sit eget dyrevelfærdsmærke.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.