Så kan sommeren bare komme an ...
Palmerne er rykket ind i Frederikshavn midtby
Opdateret 04. maj 2016 kl. 08:53
FREDERIKSHAVN: Nu kan sommeren bare komme an. Frederikshavn ér klar ...
Byens berømte palmestrand har i år bredt sig til midtbyen, hvor der nu er store palmer og strandsand - på Lodstorvet og på Kallstorvet.
Palmerne skal være med til at skabe ekstra synlighed og bedre sommershopping-oplevelser for byens gæster.
Til kamp mod nethandel
Ekstra oplevelser er det, der giver de fysiske butikker en fordel frem for nethandelen, og derfor arbejder Handels- og virksomhedsforeningen og byens handlende hele tiden på at skabe nye, spændende shopping-oplevelser.
- Vores ambition er at skabe shopping- og bymiljø i særklasse. Palmestranden er ”verdenskendt” både af byens gæster og de lokale kunder, så vi synes, det giver god mening og synergi at skabe mere palmemiljø i midtbyen, siger handelschef i FREDERIK, Dan Kobberup.
Udviklingen af Lodstorvet er gennemført i tæt samarbejde mellem Palmestranden, Park & Vej, FREDERIK og de fire restauratører, som betaler for at leje udeserveringsarealerne på Lodstorvet.
Til sommer vil der være underholdning hver lørdag til frokost, blandt andet med Tim Lothar og en DJ fra Buddy Holly, der vil underholde med ”palmerytmer”.
Løft til midtbyen
Frederikshavn Kommune har netop vedtaget at investere i Rådhusparken med legepladser og nye opholdspladser, der også skal være med til at give midtbyen et kvalitetsløft.
Det nye palmetorv på Kallstorvet indvies på onsdag klokken 16.00, hvor formanden for kommunens plan- og miljøudvalg, Anders Brandt Sørensen, byder på en eksotisk forfriskning.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.