Så meget tjener Beckham, Messi og Ronaldo
Se hvor meget de bedst betalte fodboldspillere tjener om året
EUROPA: Der skulle være plads i budgettet til en Ferrari eller to, smykker til konen - eller elskerinden - og en ferielejlighed i Dubai for de bedst betalte fodbldspillere i verden.
Magasinet France Football har offentliggjort en liste over de fodboldstjerner, der tjener flest penge i 2013, og det er ikke småbeløb, der er tale om.
Fire ud af de 10 bedst lønnede spillere har deres daglige arbejde i England, mens to spiller i Spanien. Stenrige Paris Saint Germain har to spillere på listen, mens de sidste to tjener deres penge i Brasilien og Rusland.
France Football har regnet ud, hvad spillernes samlede indkomst er, når man udover deres faste løn medtager bonusser og indtægter fra reklamer.
Spillerne med de største indtægter i 2013 er:
1. David Beckham, Paris Saint Germain: 272 millioner kr.
2. Lionel Messi, FC Barcelona: 267 millioner kr.
3. Cristiano Ronaldo, Real Madrid: 230 millioner kr.
4. Samuel Eto’o, Anzhi: 183 millioner kr.
5. Neymar, Santos: 152 millioner kr.
6. Sergio Aguero, Manchester City: 145 millioner kr.
7. Wayne Rooney, Manchester United: 138 millioner kr.
8. Zlatan Ibrahimovic, Paris Saint Germain: 134 millioner kr.
9. Yaya Toure, Manchester City: 127 millioner kr.
10. Fernando Torres, Chelsea: 125 millioner kr.