Bryggerier

Så skal der festes for øllet

Nordic Brew Festival i Arena Nord

Indgangsbilletten giver retten til at prøvesmage en liter øl. Arkivfoto: Michael Koch
Indgangsbilletten giver retten til at prøvesmage en liter øl. Arkivfoto: Michael Koch Michael Koch

FREDERIKSHAVN: Der var engang, hvor man kunne vælge mellem Hof eller Tuborg samt et par enkelte, fade discountøl. Det var før, mikro-bryggeriernes revolution af det danske øl-marked.

I dag er der øl for enhver smag - og til enhver lejlighed. Faktisk så mange, at der skal en festival til for at yde branchen retfærdighed.

Aren Nord har taget udfordringen op og inviterer til Nordic Brew Festival, der har som mål at blive årets store, tilbagevendende begivenhed for øl-folket og bryggeribranchen i hele Norden.

Festivalen finder sted 31. oktober og 1. november 2014 og kan passende være næste stoppested for øl-elskere efter den bayerske oktoberfestival. Man vil ikke forsøge at konkurrere med sydtyskerne, men mindre kan vistnok også gøre det.

Bryggerier fra hele verden

I Frederikshavn vil der deltage bryggerier fra hele Skandinavien, fortrinsvis fra de mange, spændende mikrobryggerier, som er blomstret op de seneste årtier. De entusiastiske brygmestre vil hver især forsøge at overbevise om, at netop deres trylleformular er den helt rigtige.

Indgangsbilletten udløser en rundtur med forskellige smagsoplevelser, svarende til en liter smagsprøver.

En særlig fornøjelse ved Nordic Brew Festival er, at man får lov til at smage på varerne. Indgangsbilletten koster 200 kroner, og heri er inkluderet et smags-glas og 10 poletter, der rundt omkring ved standene kan veksles til liflige smagsprøver.

Efter en rundtur gennem det mangfoldige humle-univers garanterer vi, at humøret vil være højt.

Vært og underholdning

Vært på messen vil være Anders Kissmeyer, som i 2011 blev kåret som verdens bedste brygmester. Han vil præsentere et fantastisk program, der blandt andet byder på nordiske mesterskaber i forskellige øl-discipliner på festivalscenen, et særligt saftigt og swingende stand-up-ølshow med Eddie Szweda fra Midtfyns Bryghus samt The Kilkennys koncert med spisning og masser af øl.

I Arena Nords foyer vil publikum blive mødt af et klassisk britisk pub-miljø med dart, billard og konkurrencer: One Pint Please.

VIP events

Hertil kommer en række eksklusive V.I.P-events rettet mod virksomheder, organisationer, større selskaber og private. Blandt andet et særarrangement med Anders Kissmeyer, der er en af Danmarks mest vidende øl-specialister og desuden en inspirerende storyteller, der med stor underholdningsværdi deler ud af sin erfaring.

Blandt V.I.P-tilbuddene kan desuden nævnes Belgian Brewers Night, hvor deltagerne vil få en indføring i verdens rigeste ølkultur.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden