Sådan er reglerne for sex i det fri

Ifølge Nordjyllands Politi er reglerne meget enkle

Natur 25. juni 2014 15:05 - Opdateret 14. august 2014 10:32

DANMARK: Historien om, at unge er vilde med sex i det fri, har fået stor opmærksomhed. Men der er regler, som skal følges, og de er egentligt ganske enkle.

- Man må ikke optræde, så det virker anstødeligt på andre, siger vagtchef Per Vagn Nielsen, Nordjyllands Politi.

Det betyder i praksis, at man skal tænke sig om, hvor man praktiserer sex i det fri.

- Det vil sige, at man ikke skal dyrke sex åbenlyst eksempelvis på en græsplæne. Sker det, og vi får en anmeldelse, bliver vi nødt til at rykke ud, forklarer Per Vagn Nielsen.

- Så det er meget enkelt: Sex i det fri er ikke forbudt, men lad være med at krænke andres blufærdighed, tilføjer han.

Lars Bendix Poulsen fra Naturstyrelsen siger til eb.dk, at dyrkes der sex i eksempelvis en skov, skal man på forhånd skal tjekke, om man er i en privat eller offentlig skov.

Hvis skoven er privat, må man kun dyrke sex på veje og stier, og her risikerer man, at andre vil blive stødt af synet af de fysiske udfoldelser. Hvis skoven er offentlig, må man gerne hygge i skovbunden.

Lars Bendix Poulsen siger til eb.dk, at eksempelvis sex på stranden kan være et problem, fordi man risikerer at overskride blufærdighedsloven.

Hvis du vil vide mere om emnet kan du finde en større guide om sex i det fri her.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...