Danmark

Sådan får du plus på kontoen

Ny bog giver bud på, hvordan du kan få en sjovere privatøkonomi

Arkivfoto
Arkivfoto

DANMARK: Det mener forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen, hvis nye bog ”Plus på kontoen - Syv smutveje til en sjovere økonomi” netop er udkommet.

- Bruger du hver dag lidt tid og opmærksomhed på din økonomi, vil det også give udbytte. Præcis som køkkenhaven, siger hun i en pressemeddelelse.

Ifølge hende har mange af vores private ”køkkenhaver” brug for pleje, da over en fjerdel af alle danskere inden for det seneste halve år oplevet ubehagelige situationer i deres privatøkonomi.

Mange lukker ifølge Ann Lehmann Erichsen øjnene for deres økonomiske problemer, og mange kender ikke deres faste udgifter og ved ikke, hvor meget der er til overs til andre ting.

Stærke mønstre

En væsentlig grund til, at så mange mennesker har så lidt styr på pengene er ifølge forfatteren, at formaninger og sund fornuft ofte kommer til kort over for stærke psykologiske mønstre.

- Den store udfordring er psykologisk. Vi er alle underlagt mekanismer, der virker som mentale håndjern og gør det svært for os at træffe fornuftsprægede beslutninger, selv når det burde være nemt, skriver hun i bogen.

Bogen er inddelt i syv smutveje, der leder ind til forståelsen af psykologien bag penge, lette sparetricks, opsparingsplaner og forbrugerjura.

Der er også et afsnit om børn og økonomisk opdragelse, for som forælder er man sine børns økonomiske rollemodel nummer et, uanset hvilken pengeopdragelse man selv slæber rundt på.

/BLM/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden